[1] Kaj Birket-Smith som karikaturtegner Af Rolf Gilberg Det høje fjeld, jeg står på, og den rene luft, der omgiver mig, giver mig overblik, og jeg ser vort slædespor i den hvide sne hen over randen af Jordens kreds, gennem menneskenes yderste lande mod nord. Jeg velsigner af hjertet den skæbne, der har ladet mig fødes i en tid, hvor polarforskningen med hundeshede endnu ikke er forældet. Min tak til hundeslæden vokser til en tak for min grønlandske barndom. Slæden var mit første rigtige stykke legetøj, og med den gennemførte jeg mit livs store opgave. Jeg fødtes med det eskimoiske sprog, som andre arktiske forskere først har måttet tilegne sig, ogjeg levede sammen med grønlandske jægere, så at rejser selv under de vanskeligste forhold blev mig en naturligformfor arbejde. Sådan tænker Knud Rasmussen højt i indledningen til »Fra Grønland til Stille- havet«, som er en skildring af 5. Thule Ekspedition 1921-1924, der foregik i Arktisk Canada og Alaska. Allerede i 1909 offentliggjorde Knud Rasmussen i samarbejde med Hans Peter Steensby planerne for denne rejse. Det var Knud Rasmussens drøm at besøge alle eski- mofolk, men der skulle gå 12 år og flere rejser før det lykkedes ham at tage af sted på sit livs store rejse. Hvad ville der ske - hvis Birket skulle rejse til Netsilink på ski? En selvironisk tering. Et menneske, der kan lave grin med sig selv, er et stærkt menneske som også giver plads til andre. Ålene rejste han ikke på denne rejse. Han havde som på de fleste øvrige rej- ser polareskimoer med samt 75 hunde, og denne gang også en flok unge viden- skabsmænd. Ekspeditionens gennem- snitsalder var på 29 år. 300 [2] Polareskimoerne var: Iggiånguaq (38 år) og hans kone Arnarulunguaq (25 år); Arqioq (31 år) og hans kone Arnånguaq (28 år); Nasaitordluarsuk (kaldet »Båds- manden«, 34 år) og kone Aqatsaq (14 år); desuden deltog Qåvigarssuaq Miteq (21 år), også kendt som »Edderfuglen«. Videnskabsmændene var — foruden Knud Rasmussen (42 år), som var leder og etnograf, — kartograf og biolog Peter Freuchen (35 år), arkæolog og kartograf Therkel Mathiasen (29 år), etnograf og geograf Kaj Birket-Smith (28 år), vi- denskabelig assistent og fotograf Helge Bangsted (23 år), sekretær og tolk vest- grønlænderen Jakob Olsen (31 år). Se- nere stødte filmfotografen Leo Hansen (33 år) til i Alaska. Man sejlede med »Søkongen« fra Thule Stationen til Danske Øen i Hudson Bugt, hvor Melville Halvøen møder Frozen Strait og Fox Channell. På Danske Ø byggede man sit hoved- kvarter »Blæsebælgen«, hvor ekspeditio- nen overvintrede et par år, mens de om- kringliggende områder i det centrale arktiske Canada blev undersøgt. 1923-1924 slædede Knud Rasmussen sammen med Arnarulunguaq og Qåvi- garssuaq langs nordkysten af Nord- amerika til Stillehavet og besøgte eski- moiske folk undervejs. Knud Rasmus- sen havde en plan om at slæde hjem gennem Sibirien, men på grund af in- terne uoverensstemmelser i Rusland lod det sig ikke gøre. Så hjemturen gik via USA med præsidentbesøg. Freuchen og de øvrige polareskimoer slædede hjem til Thule. Birket-Smith og Mathiassen rejste hver sin vej sydover gennem Ca- nada og USA til Danmark. Blandt ekspeditionens resultater kan nævnes, at 20.000 genstande blev sendt til Nationalmuseet i København. De indsamlede undersøgelser om eskimo- ernes levevis blev publiceret i 12 bind af »Reports of the Fifth Thule Expedition 1921-24«. I mange tilfælde var det første gang, at disse eskimofolk blev profes- sionelt studeret, og deres efterkommere kan i dag takke ekspeditionen for, at de- res rødder er blevet bevaret. Omkring 1. september blev ekspedi- tionen ramt af lungebetændelse. Iggiån- guaq overlevede det ikke. I slutningen af september 1921 nåede man Danske Øen og byggede »Blæsebælgen«. Vi havde bygget huset på den måde, at et stort rum var bleven indrettet til messe, og herfra skød der sig så en række små rum ind i væggen, derpå sømandsvis var bygget ind som køjerum. Plad- sen var i høj grand begrænset, men vi rystede s J <2> O 7 ~/ Tungtlastet hundeslæde med samlinger til Nationalmuseet. 301 [3] Blyantstegning af »Blæsebælgen« juleaften 1921, Det er interessant, at KB-S har tegnet en vestgrønlandsk slæde, når de fleste eskimoiske deltagere er polareskimoer, og de har jo deres egen slædetype. Jakob Olsen var en vestgronlandsk kateket fra Godhavn. Det må være hans slæde. Tegningen viser næsten det samme som et fotografi i Birkct-Smith s bog »Knud Rasmussens Saga«, side 80/81. På fotoet ser man også en vestgrønlandsk hundeslæde. Øverst på tegningen til højre står der »TilJ5agmar«. Det ligner Knud Rasmussens håndskrift, og Dagmar var hans kone. Ekspeditionen havde mulighed for at sende og modtage post. Teksten i modsatte hjørne er: '»Blæsebælgen« - Den 5. Thule-Ekspeditions overvinttingshus, Danske Øen ved Vansittart Island, Fox Channel'. Denne tekst synes at være i Birket-Smith's håndskrift. . _____ meget hurtigt sammen ogfølte os snart som een storfamilie. Det var aldrig svært at komme ud af det med hinanden; thi i samme grad som de danske kammerater mødte med forståelse over for de grønlandske medlemmer, optrådte disse altid med den takt, der praktisk talt ophævede al kulturel forskel, ogjeg er glad over allerede i begyndelsen af ekspeditionen at kunne sige, at aldrig har jeg levet sammen med grønlændere og danske, hvor man mærkede så lidt til, at det var to forskellige racer. — Det blev en stille jul, der i og for sig ikke adskilte sig fra de mange julefester, vi havde holdt sammen i Grønland. Sådan fortæller Knud Rasmussen (1925: 70-72). I 1910-1917 tog Kaj Birket-Smith magisterkonferens i geografi med spe- ciale i etnografi ved Københavns Uni- 302 [4] • '»Blæsebælgen« — 5. Tbule-Eskspeditions hovedkvarter — i vinterdragt, dækket af sne og omgivet af snelytter, der tjener som forhal og forrådskamre, eet stort rum med 7 hvælvinger.' Med blyant er der tilføjet i højre nedre hjørne: 'Beregnet som vignet ved offentliggørelse af rapport' Det ligner Knud Rasmus- sens håndskrift. Det samme gælder blyantsteksten bag på tegningen: 'Beregnet til frontvignet fil Rapporten — om den offent- liggøres. NB: Den bedes fotograferet oggivetfru B-S og fru M— og originalen tilhører eksp og bedes opbevaret af Dagmar.' Tegningen synes dog ikke at have været brugt. versitet. En af hans lærere var Hans Pe- ter Steensby, som i 1909 besøgte polar- eskimoerne sammen med Knud Ras- mussen. Allerede i 1912 som 19-årig havde Birket-Smith deltaget i en ekspe- dition til Grønland. Senere foretog han undersøgelser i det sydligste Grønland. Resultaterne - »Foreløbigt bidrag til Kap Farvel-Distrikternes Kulturhisto- rie« — blev udgivet 1917 i Meddelelser om Grønland (53). Året efter var han på feltarbejde i Egedesminde distriktet ((MoG 66 1924). Disse rejser var bag- grunden for, at Birket-Smith deltog i 5. Thule Ekspedition. Senere i livet blev Birket-Smith verdenskendt eskimolog. I 1929 tog han sin doktorgrad (dr.phil.) og blev ansat som museumsinspektør ved Etnografisk Samling, hvor han 1940-1963 var leder. I 1946 oprettede han faget etnografi ved Københavns Universitet. I årenes løb blev det til en meget lang række artikler og bøger, blandt andet et oversigtsværk om eski- moerne. Tidsskriftet Folk bind 5 (1963) er et festskrift til Birket- Smith. Der kan man læse om hans faglige liv. Nogle få måneder før Birket-Smith gik af i 1963, blev jeg hans elev. Han vir- kede meget lærd, vidste alt om frem- 303 [5] mede folk, var som et omvandrende leksikon. Han var lidt tør og kedelig i ti- merne^ især for en grøn fyr som mig, der hverken kendte ham eller faget. Se- nere blev jeg studentermedhjælp ved Etnografisk Samling, hvor han stadig kom i en lang årrække. Der blev fortalt mange sjove historier omkring frokost- bordet, og Birket-Smith blev mere men- neskelig, eller var det mig, der blev mere voksen. Det kom derfor som en overra- skelse, at han som 28-årig på 5. Thule Ekspedition havde tegnet morsomme karikaturer i tusch af ekspeditionsmed- lemmerne. Peter Freuchen havde imid- lertid gemt tegningerne, og Pipaluk for- ærede dem til mig for år tilbage. De vil ende i et offentligt arkiv. Knud Rasmussen og Kaj Birket-Smith. © Arktisk Institut. 304 [6] JIM*, f* Hvad ville der ske — hvis Arnånguaq ikkeftk sin morgenkaffe? Man behøver hverken at være polareskimo eller kvinde for at have det sådan. Masser af mennesker overalt i verden fungerer først, når de har indtaget deres tradi- tionelle morgenmad, hvad end det er. Hvad ville der ske — hvis Arnarulunguaq ikke havde plads under briksen? En sovebriks var ofte løftet 30-40 cm over gulvet, og under den kunne man gemme ting og sager. Arnaru- lunguaq kunne åbenbart få plads til meget under brik- sen, eller var det omvendt. -X Hvad ville der ske — hvis Freuchen skulle vaskes og redes hver dag? Freuchen havde vildt og frodigt hår og skæg på rejsen. KB-S syntes åbenbart, at det var lidt for vildt. 305 [7] Hvad ville jer ske — hvis pletten ... Knud Rasmussen havde et flot sort hår. Han blev åbenbart drillet med et par grå hår, eller var han lidt forfængelig. Bemærk hvad der er i flaskerne: Bayrum, Trichodyn, Eau de Quinine, Vademecum, Hårelixir. HB-J. Hvad ville der ske — hvis Bådsmanden pludseRg begyndte at ryge pibe? Man bliver let grøn i hovedet og skidt tilpas, hvis man kaster sig voldsomt ud i rygning uden at være tilvendt. ^ Hvad ville der ske — hvis Mathiassen skulle holde ekspeditionens ty i orden? Bemærk blodpølen på gulvet. Det kunne tyde på, at Mathiassen ikke var helt så praktisk anlagt. 306 [8] Qåvigårssuaq, Arnarulunguaq og Knud Rasmussen ta- get i et studie efter den lange rejse på tværs af Nord- amerika. /Ur. -e-/ Hvad ville der ske - hvis Qåvigårssuaq skulle tage et virkeligt ferste klasses fotografi? Det skulle så være af ham selv, men bemærk at foto- grafiapparatet ligger på jorden foran ham. Her må KB-S referere til en lokal hændelse, som vi ikke kender. Foto taget inde i telt: Fra venstre som nr. 2 og 3 ses Knud Rasmussen og Kaj Birket-Smith. (KB). 307 [9] Gladeligjul 1924. Efter afslutningen af 5. Thule Ekspedition må deltagerne have fejret det gode resultat med en jule- fest. I løbet af efteråret var Knud Rasmussen blevet æresdoktor ved Københavns Universitet og ved det skotske St. Andrew's Universitet Man ser 2 medaljer og doktorhat. Freuchen havde mister sine tæer og fik senere et kunstig ben. Birket-Smith har briller. Det må være Mathiassen, der kører trillebøren med Freuchen. Leo Hansen stikker hænderne ind og filnier det hele. Skolemesteren med sit ris kunne måske være Jakob Olsen. Den sorthårede fyr med den kraf- tige hage er måske Helge Larsen? Deltagere i 5. Thule Ekspedition: I forreste række fra venstre: Kaptajn Peder M. Pedersen, Knud Rasmussen, Peter Freuchen, Jakob Olsen. Bagest fra venstre: Kaj Birket-Smith, Therkel Mathiassen og Helge Bangsted. 308 [10]